Libyen, officielt staten Libyen, er et land i Maghreb-regionen i Nordafrika, der grænser op til Middelhavet mod nord, Egypten mod øst, Sudan mod sydøst, Tchad mod syd, Niger mod sydvest og Algeriet mod vest. Med et areal på næsten 1,8 millioner kvadratkilometer er Libyen det fjerdestørste land i Afrika efter areal og det 16. største land i verden. Libyen har en befolkning på 6,4 mio. mennesker, hvilket er det 17. mest folkerige land i Afrika og har mere end tre gange så mange indbyggere som Tunesien og ca. en fjerdedel af Egyptens.
De tre traditionelle dele af Libyen er Tripolitanien i den nordvestlige del, Cyrenaica i øst og Fezzan i sydvest. Libyen er inddelt i 36 distrikter, kaldet shabiyat (ental: shabiyah). Libyen har historisk set været inddelt i tre regioner: Tripolitania i nordvest, Cyrenaica i øst og Fezzan i sydvest. Disse historiske opdelinger afspejles i de tre nuværende guvernementer i Libyen: Tripoli-provinsen i vest, Benghazi-provinsen, med Cyrenaikas tidligere hovedstad Benghazi som den største by, i øst og Murzuq-provinsen, med Sabha som den største by, i sydvest.
Navnet Libyen blev indført af den italienske opdagelsesrejsende Luigi Robecchi Bricchetti under hans ekspedition i 1934. Libyen var det navn, som de gamle grækere og romere brugte for hele Nordafrika, herunder det moderne Libyen. Libyen er afgrænset af Middelhavet mod nord, Egypten mod øst, Sudan mod sydøst, Tchad og Niger mod syd og Algeriet og Tunesien mod vest.
Libyen har et varmt ørkenklima med lange, ekstremt varme somre og korte, kølige vintre. Der falder meget lidt nedbør i landet, og det meste af regnen falder i kystområderne. Libyen er hjemsted for en række gamle civilisationer, bl.a. fønikerne, karthaginerne, grækerne, romerne og araberne. Libyens historie er også blevet præget af landets strategiske beliggenhed som et kryds af handels- og migrationsruter mellem Afrika og Eurasien.
