En sund sjæl kræver et sundt legeme! Snup en pause fra hverdagen, og forkæl jer selv med et ophold på Hotel Maiers Oststeirischer Hof. Hotellets 300 m² store wellnessområde er det perfekte sted for velvære og afslapning, og hotellets placering i det smukke naturlandskab skaber de ideelle rammer for sportsaktiviteter. Lån en mountainbike eller gangstave på hotellet, og udforsk det romantiske område i jeres tempo. Er I til vin og delikatesser? Så er det heldigt, at I skal besøge flere af områdets gourmetproducenter, og smage på lokale vine og delikatesser. Så forkæl både krop og sjæl i skønne Østrig!
I folkemunde bliver den østrigske delstat Styria kaldt “Østrigs grønne hjerte” — det er nemlig her, I finder den mest betagende natur i hele Østrig, både sommer og vinter! Den nordlige del af Styria er det ideelle sted for jer, der elsker vandreture, mountainbiking, klatring eller bare ønsker at nyde naturen. Delstatens hovedstad, Graz, er Østrigs næststørste by, men på trods af størrelsen emmer her af klassisk, østrigsk, idyl. Byen er især kendt for sin UNESCO-fredede bymidte, hvor der i centrum troner sig en grøn bakketop, hvor I kan se det charmerende klokketårn Uhrturm. Styria er også kendt for sit fokus på velvære for krop og sjæl pga. de mange termiske kilder, der udspringer i delstaten. Det er derfor den perfekte destination, hvis I ønsker at oplade jeres batterier med hjælp fra naturens egne ressourcer. Er I til vin og delikatesser? Området er kendt for sine mange vingårde og gourmetbutikker, så der er rig mulighed for at få tilfredsstillet ganen.