Maleriske landsbyer, grønne tinder og det fortrinlige italienske køkken er blot få af fornøjelserne, I får med på denne rundrejse i Norditalien. I løbet af 7 dage kommer I til at udforske den smukke strækning fra Piemonte til Veneto. Dyk ned i italienske delikatesser, smag på vin hos lokale producenter og fortab jer i det imponerende landskab, der minder om en kulisse fra en Fellini-film. Snyd ikke jer selv for at smage på Piemonte-regionens favorit, den klassiske Barolo. I er indlogeret i to historiske villaer fra det 17. og 18. århundrede, begge udstyret med pools, så I kan fuldende ferien med en dukkert. Rundt om hvert hjørne venter jer en ny smagsoplevelse, så pak bilen og skynd jer afsted på jeres italienske eventyr!