Kør-selv ferien er den perfekte mulighed for at rejse Europa rundt uden at misse noget som helst! Du får ikke større grad af frihed end den ferie, du selv har 100 % kontrol over!
Danskerne har altid været glade for frihed – og dette gælder i særdeleshed også, når vi tager på ferie. Af netop denne grund er der utrolig mange danskere, der vælger kør-selv ferien, selvom fly, bus og skib ellers står i kø for at servicere dem. Med kør-selv ferien får du en unik mulighed for at tage det hele i dit eget tempo, og der er også frit valg på alle hylder i forhold til den indkvartering, du finder undervejs – der er med andre ord 100 % frihed!
Bilen er nu engang det mest fleksible transportmiddel, og derfor er alle døre også åbne på vid gab, når det drejer sig om kør-selv afbudsrejser til destinationer, som f.eks. Italien, Frankrig og Spanien. Du kan planlægge din ferie, så den passer til lige netop dine behov, og hvis den valgte destination ikke levede op til forventningerne, så pakker du bare sammen og kører et andet sted hen. Der kan dog være penge at spare, hvis du på forhånd planlægger din indkvartering med en afbudsrejse til en specifik by – dermed har din GPS også et mål, som du kan køre efter!
Når du endelig er på destinationen viser kør-selv ferien sig fra sin fineste side: Du kan frit råde over din egen bil, og du kan besøge diverse seværdigheder uden at bekymre dig om, hvordan du kommer frem og tilbage. Dette gør det muligt at nå ud til aktiviteter og deslige, der ellers ville koste mange penge og mange besværligheder at nå ud til. Samlet set er det derfor en fantastisk form for transport og ferie, som du bestemt bør kigge lidt nærmere på, hvis du ikke har noget imod at køre langt!
En kør-selv ferie giver utallige indlogeringsmuligheder!
Som allerede nævnt kan du stort set frit vælge, hvor du har lyst til at gøre holdt, når du kører i din egen bil. Du kan vælge at slå dit eget telt op på en campingplads med fantastisk udsigt ud over landet, eller du kan leje et hotelværelse/ferielejlighed, hvis du er til lidt mere luksuriøse forhold. Alt dette kan bookes hjemmefra, hvis du gerne vil have nogenlunde styr på ferien på forhånd, og vi finder jævnligt billige kør-selv ture her hos Feriespotter. Indlogeringen kan ofte bestilles med både halv- og helpension, hvis du ikke er meget til egen madlavning.
En kør-selv ferie er både genial til børnefamilier og til kæresteparret, der bare gerne vil nyde hinanden i andre omgivelser end de sædvanlige. Vi vil helt klart anbefale en kør-selv ferie med et fast ophold, hvis du har børnene med på ferie, da de sjældent er fans af lange bilture og skiftende omgivelser. Her kan et ophold i et mobile home på en campingplads eller et hotelværelse på et resort være lige sagen, da ungerne ofte får mulighed for at bruge swimmingpool og andre aktiviteter, der kan gøre ferien meget sjovere. Disse ophold kan tit fås som kør-selv afbudsrejser, hvor prisen er i bund men faciliteterne er i top!
Hvis ferien foregår uden børn, så er en kør-selv ferie en oplagt mulighed for at opleve mange forskellige rejsemål på én samlet ferie. På denne måde kan i opleve en masse samtidig med, at i har friheden til at rykke teltpælene op og skifte destination, hvis i føler for det. Her kan en tur til Toscana i Italien særligt fremhæves, da dette romantiske landskab nærmest indbyder til tosomhedens samvær på kør-selv ferien. Skiftende destinationer går desværre sjældent hånd i hånd med billige afbudsrejser, men du kan dog gøre et kup, hvis du f.eks. vælger en forlænget weekend i Tyskland!
Eksempler på populære destinationer for kør-selv ferien
Når man vælger at køre på ferie i egen bil, så er der naturligvis nogle naturlige begrænsninger i forhold til, hvor langt man kan komme rundt – men der er heldigvis rige muligheder for en fantastiske ferie i de europæiske lande! Nogle destinationer er mere populære og mere velegnede end andre, og her spiller både afstand og ikke mindst klimaet en stor rolle. Eftersom danskerne er begyndt at vælge denne transportløsning til i løbet af de seneste år, så er udvalget af kør-selv afbudsrejser også blevet meget større og mere varieret; der er med garanti en ferie, der fanger din opmærksomhed!
Kør-selv ferier er meget varierede i udformning, og det afhænger i høj grad af dit temperament, hvorvidt den Sydeuropæiske varme eller den kulturrige storbyferie er noget for dig. Du skal altid lede efter en destination, som du finder interessant, og det er ofte let at finde gode tilbud på kør-selv afbudsrejser til specielt de store byer i Europa; Berlin, Paris, Amsterdam osv. Nedenfor har vi samlet nogle af de mest populære destinationer for danskere, der vælger kør-selv ferien til:
Italien
Italien er et utroligt populært rejsemål for danskerne, når de kører afsted på ferie. Dette skyldes i høj grad det fantastiske klima med de lækre strande ud mod Middelhavet og Adriaterhavskysten, men i lige så høj grad, at landet også er utrolig kulturrigt med oplevelser ventende rundt om hvert et hjørne. En ferie i Italien kan foregå på diverse campingpladser eller på luksuriøse hoteller – uanset hvilken indkvartering, du er mest til, så er køreturen i sig selv en oplevelse værd!
Frankrig
Frankrig er også et meget populært valg, når det kommer til kør-selv ferier. Her finder du både campingpladser for hele familien, der har lækre faciliteter og all inclusive, ligesom du kan køre til naturskønne omgivelser med små, intime landsbyer. Frankrig byder på et fantastisk køkken med vine i verdensklasse, og hvis du kører helt til Sydfrankrig, venter der lækre sandstrande og garanteret, varmt vejr. Vi forstår godt, at Frankrig er den foretrukne destination for mange!
Kroatien
Selvom Kroatien er en lidt længere køretur end mange måske finder rimelig, så går mange kør-selv ferier alligevel til dette fantastiske balkanland. Her trækker de fantastiske strande ud mod Adriaterhavskysten mange turister, ligesom landet bryster sig af masser af seværdigheder og aktiviteter til alle familiens medlemmer. Kroatiens mange campingpladser er ofte godt fyldt op om sommeren – derfor kan en forudbestilt kør-selv afbudsrejse være en god idé i dette mageløse område!
Spanien
Den absolut længste køretur får du, hvis du vælger at køre til Spanien i din egen bil, men køreturen er dog det hele værd! Hvis du blot holder én eller flere dages stop på vejen, så er turen til at holde ud, og Spanien er spækket med imponerende natur og lækre strande for hele familien. Du kan sippe sangria og spise tapas i den spanske sommersol, og der er rig mulighed for kør-selv afbudsrejser til Nordspanien. Spanien har alle dage været en dansk favoritdestination, og dette gælder også for kør-selv ferier!
De gode råd til en succesfuld kør-selv ferie
Det er altid en god idé at gøre sit forarbejde grundigt, inden man begiver sig afsted på en længere kør-selv ferie – uanset om man blot skal afsted to personer eller en hel bilfuld! Du bør tænke over alt lige fra pakning af bil til pauseplanlægning, således at turen bliver både komfortabel og underholdende for alle de implicerede – børn som voksne. Det kan f.eks. være en god idé at sørge for planlagte overnatninger, hvis turen f.eks. går til Kroatien, Sydfrankrig eller Spanien, der immervæk ligger et stykke fra den danske grænse.
Herudover er det vigtigt, at du husker at nyde turen undervejs. Hvis ikke man nyder køreturen fra A til B, så er der i virkeligheden ikke megen grund til at køre afsted i sin egen bil, og du kan med fordel benytte køreturen til at tage nogle stop ved interessante byer eller seværdigheder på vejen til det endelige mål. Du bør altid planlægge lidt ekstra køretid, således at der netop er både tid og overskud til at gøre holdt undervejs – uanset om disse pauser er planlagte eller impulsive!
Inden du kører hjemmefra…
For mange mennesker er det stressende at skulle pakke bilen og afsted på ferie, og oftest glemmer man altid at pakke noget vigtigt, som f.eks. tandbørsten eller opladeren til telefonen. Derfor kan det godt betale sig at starte i god tid, således at du kan gå og gruble lidt over, hvad der mangler i din kuffert. Kufferter og andet bagage er dog ikke det vigtigste inden afrejse – din bil skal være tjekket i sømmene, så du ikke slider den forkert!
Det er først og fremmest vigtigt, at din bil har det rette dæktryk, således at den megen bagage ikke slider forkert på dæk og ophæng. Der er langt til det sydlige Europa, og din bil har bestemt ikke godt af, at den bliver presset i lang tid af gangen, hvis tingene ikke er i orden. Herudover bør du selvfølgelig altid undersøge, hvorvidt der er nok sprinklervæske og olie på bilen, og at f.eks. airconditionen virker, som den skal, hvis du skal langt mod syd. Herudover bør du undersøge, hvorvidt din rute tager dig gennem lande med vejafgifter, brobetaling eller andre ting, som du med fordel kan få styr på hjemmefra. Her kan det være en god idé at konsultere FDM.dk, der har samlet alle tilgængelige oplysninger om de lande, du skal igennem.
Når du er undervejs…
Selve køreturen skal helst være så behagelig som mulig for alle medrejsende, og her er det altid godt at fylde bilen med masser af underholdning, således at kedsomheden ikke gør tiden lang. Dette gælder selvfølgelig i særdeleshed, hvis du har børnene med på ferie; ”Hvornår er vi der?” kan f.eks. gøre en køretur meget lang, når du kun lige har passeret Hamborg!
Underholdningen skal selvfølgelig tilpasses til den alder, som børnene har, men en god mulighed er f.eks. en tablet, der indeholder offline film, serier og spil, hvilket bør kunne holde ungerne i ro i nogle timer. Hvis de bliver rastløse, så gør hellere ét stop for meget end ét for lidt: Det hjælper mange gange alle parter at få noget frisk luft og en is, der kan gøre oplevelsen mere interessant. Herudover kan snacks og drikkevarer også gøre turen mere behagelig, ligesom de er med til at distrahere børnene, hvis de begynder at blive utålmodige!
Tjek landenes specifikke regler!
Det er utrolig vigtigt, at du er 100 % sikker på den lovgivning og de regler, der møder dig i et fremmed land. Vi kan f.eks. nævne, at det er lovpligtigt at have gule veste til alle passagerer i bilen, hvis du kører i Tyskland, Italien, Spanien med flere lande, og stort set alle lande har forskellige regler, som du skal følge. En relativt ny regel er f.eks., at du altid skal have en funktionsdygtig alkoholtester i din bil, hvis du kører i Frankrig – og bøderne er sjældent milde i disse lande!
Du kan altid holde dig opdateret på de forskellige, særlige regler i de europæiske lande på FDM.dk eller ved en simpel Google-søgning: Mange deler ofte bitre erfaringer, som de selv har gjort sig i de pågældende lande.
Hvad koster en kør-selv ferie?
Rigtig mange danskere kører selv på ferie i den tro, at det er billigere end at købe flybilletter, men her er det dog vigtigt at regne på bilens økonomi, inden du springer til forhastede konklusioner. I denne beregning skal du naturligvis inkludere bilens brændstoføkonomi og slid, der er de helt store faktorer i prisen fra Danmark til f.eks. Sydfrankrig. Af andre udgifter kan nævnes mad, overnatninger og forskellige afgifter, som mange glemmer at tænke på, inden de pakker bilen og suser afsted. Alle disse forskellige udgifter gør det svært at generalisere prisen på en kør-selv ferie, da det i høj grad afhænger af, hvor ny din bil er, hvor mange overnatninger du skal bruge osv. osv.
Vi anbefaler altid, at du forsøger at regne ud i runde tal, hvor meget din kør-selv ferie kommer til at koste, således at du ikke bliver slemt skuffet, når du kommer hjem til en halvtømt bankkonto. Dette giver dig også en god mulighed for at kigge på, hvor og hvordan der kan spares mest muligt på køreturen, så feriebudgettet kommer til at holde. Du vil sikkert komme frem til, at bilturen måske bliver relativt dyr, men det er svært at sætte pris på den frihed, som bilen giver dig på selve destinationen. Det ER ikke billigt at køre i bil, og derfor kan du evt. se på, om der findes en lækker afbudsrejse, der gør selve opholdet en smule billigere!
Her på Feriespotter finder vi jævnligt ekstra gode tilbud på kør-selv afbudsrejser, hvor opholdet i hvert fald ikke slår bunden ud af dit budget! Vi kan godt selv lide en forlænget weekend i både Berlin og Hamborg, og en sommerferie med egen bil i Norditalien er bestemt også lækkert. Vi holder øje og ører åbne, så du ikke behøver det – du finder de bedste tilbud på billige afbudsrejser her på Feriespotter.dk!